Atlantis - Det forsvundne rige

Atlantis - Det forsvundne rige
Overblik
OriginaltitelAtlantis: The Lost Empire
GenreDramafilm,
fantasyfilm,
actionfilm,
coming-of-age historie,
eventyrfilm med flere Rediger på Wikidata
Instrueret afGary Trousdale
Kirk Wise
Manuskript afTab Murphy
Joss Whedon
Medvirkende(dansk)
Christian Damsgaard
Stine Stengade
Esper Hagen
William Rosenberg
Søren Spanning
Andrea Vagn Jensen
Lars Knutzon
Lars Kaalund
Ole Thestrup
Anne Oppenhagen Pagh
Morten Staugaard
Margrethe Koytu
John Hahn-Petersen
FilmholdsmedlemMichael Humphries,
Michael Cedeno,
Anne Marie Bardwell,
Marlon West,
Oskar Urretabizkaia med flere Rediger på Wikidata
KlipEllen Keneshea Rediger på Wikidata
ScenografiMatt Codd,
Jim Martin,
Mike Mignola,
Ricardo Delgado[1] Rediger på Wikidata
Musik afJames Newton Howard
Produceret afDon Hahn
DistributørWalt Disney Pictures
UdgivelsesdatoUSA 15. juni 2001
Danmark 9. november 2001
Censur7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Længde95 min.
OprindelseslandUSA USA
Sprogengelsk, dansk
Budget$120 mio.
Fortsættes iAtlantis: Milo vender tilbage (2003)
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Atlantis - Det forsvundne riges hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Atlantis – Det forsvundne rige er en amerikansk animationsfilm fra 2001, som er lavet af Walt Disney Feature Animation – den første science fiction i Disneys tegnefilmsklassikere-kanon og den 41. i rækken på samme liste. Filmmanuskriptet er skrevet af Tab Murphy, og filmen er instrueret af Gary Trousdale og Kirk Wise og produceret af Don Hahn. I den engelske udgave lægger bl.a. Michael J. Fox, Cree Summer, James Garner, Leonard Nimoy, Don Novello og Jim Varney stemmer til figurerne, hvor dette projekt blev sidstnævntes sidste opgave inden sin død. I den danske version lægger bl.a. Christian Damsgaard, Stine Stengade, Søren Spanning, Esper Hagen og Ole Thestrup stemmer til figurerne. Filmen starter i 1914 og fortæller historien om en ung mand, der kommer i besiddelse af en hellig bog, som han mener, vil kunne vise ham og et hold af eventyrere frem til den forsvundne by, Atlantis.

Udviklingen af filmen begyndte straks efter færdiggørelsen af Klokkeren fra Notre Dame i 1996. I stedet for at producere endnu en musicalfilm besluttede produktionsteamet at lave en action-eventyrfilm, der skulle være inspireret af Jules Vernes værker. Atlantis faldt bedst ind i den karakteristiske tegnestil, som tegneserie-forfatteren Mike Mignola førte, hvilket blandt andet lå til grund for valget af værk. På tidspunktet for filmens premiere var der i filmen gjort mere brug af computeranimation end i nogle af Disneys foregående tegnefilm; filmen er stadig en af de få, hvor optagelserne er blevet i et anaformisk format. Lingvist Marc Okrand skabte specielt til filmen et atlantisk sprog. Filmen havde premiere i en tid, hvor publikums interesser var begyndt at skifte fra traditionel animerede tegnefilm (altså håndtegnede animationer) til film med udelukkende brug af computeranimation.

Atlantis – Det forsvundne rige havde premiere på El Capitan Theatre i Hollywood i Californien den 3. juni 2001 og havde premiere i Danmark den 9. november samme år. Set i forhold til at filmen distribueredes af Walt Disney Pictures, fik Atlantis en beskeden billetindtjening. Med et budget på omkring $100 mio. (595 mio. DKK) formåede filmen at indtjene lidt over $186 mio. (ca. 1,1 mia. DKK) verden over. Idet filmen ikke levede op til forventningerne rent indtjeningsmæssigt, besluttede Disney at afblæse produktionen af en spin-off tv-serie og en undervandsattraktion i dets Disneyland-park. Nogle anmeldere roste filmen for dens unikke afvigelse fra tidligere og typiske Disney-film, mens andre kritiserede den for at have en uklar målgruppe og ikke at indeholde nogle sange. Atlantis blev nomineret til flere priser, bl.a. syv Annie Awards, og den vandt "Best Sound Editing" ved Golden Reel Awards i 2002. Trods de blandede anmeldelser anses Atlantis som en kult-klassiker grundet Mignolas unikke kunstneriske indflydelse og indblanden i projektet. En direkte-til-video-efterfølger Atlantis: Milo vender tilbage blev udgivet i 2003.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search